Vi har nu fået endnu et sponsorat til støtte til et barns skolegang i børnehaven NtuNtu Ace Day Care Center. Sponsoratet går til Winner Peter Scanda, og det bliver betalt af nogle af medlemmerne af vores forening. Vi har nu to sponsorater, der begge går til børn på NtuNtu Ace Day Care Center.
En meget stor tak til Anne Haugaard Junge, Mathias Haugaard Junge, Mette Haugaard Hansen og Eskild Bang Hansen. Sponsoratet har en varighed på tre år eller så længe Winner Peter Scanda går i børnehaven. Der bliver nu etableret en tæt kontakt mellem børnehaven og de fire, der har givet sponsoratet, med det formål at kunne følge Winners hverdag og udvikling i børnehaven.