Nyheder

Bliv frivillig i Tanzania med Education Development Tanzania

Du kan få et overblik over hvor du kan rejse hen i Tanzania på siden: Her kan du rejse hen 

Og du kan læse om de rammer og vilkår vi tilbyder på siden: Bliv frivillig

Ændringer i frivillig-programmet.

Vi har ændret vores frivillig program så du nu kan søge ud som frivillig i en periode fra og med 3-4 uger i op til 12 måneder. Du bestemmer selvfølgelig selv varigheden på dit ophold, men også hvornår du vil rejse ud. 

Artikler i aviser.

Vi har haft fire artikler i to aviser. En i Flensborg Avis og tre i Esbjerg Ugevis. Du kan læse hver enkelt af dem nedenfor ved at klikke på diverse links. 

Esbjerg Ugeavis 1: ”Veninder siger mambo til Tanzania”

Flensborg Avis: ”Sydslesviger skal tilføre leg til børnenes hverdag i Tanzania”

Esbjerg Ugeavis 2: ” Caroline og Johanna fik et kulturchok: Her skal etårige børn lære at læse”

Esbjerg Ugeavis 3: ” Bjørn vil sende frivillige til Tanzania”

Sponsorat. 

Vi søger umiddelbart et sponsorat til Jennifer Lilwanje, der er tre år og går på NtuNtu Ace Day Care Center. Du kan læse mere om vilkår og rammer for vores sponsorship program her

Outdoor Lab for Early Childhood Development.

Vi har fået en bevilling fra VMOK FONDEN – Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond til opførelse af vores Outdoor Lab. Dette vil ske hos NtuNtu Ace Day Care Center Kerege Campus, der ligger nord for Dar es Salaam. Der er flg. tidsplan for 2022 for opførelse, udvikling og implementering af Outdoor Lab. Du kan læse mere om Outdoor Lab her. 

  1. Januar – April: Opførelse af Outdoor Lab.
  2. Januar – april: Udvikling af aktiviteter til elever samt udvikling af de første kurser.
  3. Introduktion af Outdoor Lab til personale –  ledelse og forældre
  4. April: Gennemførelse af de første kurser.
  5. Maj – september: Fortsat udvikling af aktiviteter til elever samt fortsat udvikling af kurser.
  6. September: Introduktion af nye aktiviteter til Outdoor Lab til personale – ledelse og forældre
  7. September: Gennemførelse af kurser i samarbejde med personalet.
  8. Oktober – december: Personalet gennemfører selv kurser.
  9. Oktober – december: Fortsat udvikling af aktiviteter til elever samt fortsat udvikling af kurser
  10. Januar 2023: Introduktion af nye aktiviteter Outdoor Lab til personale – ledelse og forældre.
  11. Januar 2023: Gennemførelse af kurser i samarbejde med personalet.